Der er mange forskellige markiser på markedet – alle med hver deres funktion. Og du har sikkert før tænkt: Hvilken markise skal jeg vælge? I denne markiseguide vil vi kigge nærmere på nogle af de markiser, der findes samt hvilken, du skal vælge.
De forskellige typer af markiser
Når du skal vælge en markise, er det vigtigt at finde den, der passer til dit behov – om du er privatperson eller driver virksomhed. Har du brug for skygge på terrassen derhjemme, eller skal du sikre dine gæster mod sol og regn?
En markise kan gøre dit udendørsområde langt mere brugbart og behageligt, uanset om det er til din terrasse, altan, en café eller butik. Ved at vælge den rette markise, der både matcher funktionalitet og stil, får du et praktisk og æstetisk resultat. Her vil vi komme med de forskellige typer af markiser, der har hver sin funktion og formål.
Altanmarkiser
Altanmarkiser er designet specifikt til altaner og skaber en behagelig skygge, der beskytter mod både sol og let regn. De monteres ofte på væggen eller loftet og kan rulles ind og ud efter behov.
Altanmarkiser fås i mange forskellige designs og farver, hvilket gør det nemt at finde en model, der passer til din boligstil. De kan være både åbne og med kassette, afhængigt af hvor meget beskyttelse du ønsker.
Her kan du læse mere om, hvordan du finder den rette markise til din altan.
Terrassemarkiser
Terrassemarkiser er en oplagt løsning til større udeområder og skaber et behageligt skyggefuldt miljø på terrassen. De monteres typisk på husets facade og kan ofte rulles ind og ud enten manuelt eller med motor.
Nogle modeller kan endda kombineres med sensorstyring, så de automatisk ruller sig ind ved kraftig vind. Terrassemarkiser fås i forskellige størrelser og med varierende udfaldslængde, så du kan vælge en model, der passer præcist til din terrasse.
Udestuemarkiser
Udestuemarkiser er specielt designet til at skygge for udestuer og glastage, hvor solens varme hurtigt kan gøre det ubehageligt varmt. De monteres som en fleksibel overdækning og kan ofte styres elektronisk, så de justerer sig efter solens placering.
Udestuemarkiser hjælper med at reducere varmeopbygningen i udestuen og skaber et mere behageligt indeklima. De fås i mange varianter, herunder både indvendige og udvendige løsninger.
Kassettemarkiser
Kassettemarkiser adskiller sig ved, at dugen og mekanismen er beskyttet i en kassette, når markisen er rullet ind. Dette forlænger levetiden på markisen og holder den pæn i længere tid, da den er beskyttet mod snavs, regn og blæst.
Kassettemarkiser kan bruges både til altaner og terrasser og fås i forskellige størrelser og designs. Denne type markise er særligt velegnet til steder med skiftende vejrforhold, da den kræver minimal vedligeholdelse.
Markise med motor
En markise med motor er en praktisk løsning, hvis du gerne vil have skygge uden at skulle rulle markisen ind og ud manuelt. Med en motoriseret markise kan du nemt styre den med en fjernbetjening, en vægkontakt eller et automatisk system, der reagerer på sol og vind.
Det gør det ekstra bekvemt, da markisen kan køre ud, når solen skinner, og automatisk trække sig tilbage, hvis det begynder at blæse kraftigt. De fås i mange forskellige designs og størrelser, så de passer til både terrasser, altaner og større udeområder.
Dobbeltmarkiser
Hvis du har brug for ekstra meget skygge, kan en dobbeltmarkise være en god løsning. I stedet for kun at have én markise, har denne type to markiser, der rulles ud fra hver sin side. En dobbeltmarkise har typisk et ‘bærende element’ i midten, der holder den stabil.
Det skaber et stort overdækket område, hvilket gør den populær til caféer, restauranter eller større terrasser. Den fungerer godt på steder, hvor der ikke er en væg at montere en traditionel markise på. En dobbeltmarkise kan snildt bruges til enten private eller virksomheder.
Facade- og cafémarkiser
Facade- og cafémarkiser er ofte brugt hos butikker, caféer og restauranter, hvor de både giver skygge og tilfører bygningens facade et stilfuldt udtryk. De kan eksempelvis dække vinduer eller udeserveringsområder, hvor de beskytter gæster mod både sol og let regn.
Mange vælger denne markise, da den både er praktisk og kan tilpasses i farver og design, så den matcher bygningens stil eller virksomhedens farver. De kan betjenes manuelt eller med motor, alt efter, hvad der passer bedst til behovet.
Screenmarkiser
Screenmarkiser fungerer lidt som et udvendigt rullegardin. De monteres foran vinduer eller åbninger og rulles lodret ned for at skærme af for solens stråler. En af de store fordele ved screenmarkiser er, at de kan blokere en stor del af sollyset og varmen, uden at man mister udsigten. De bruges ofte på kontorer, udestuer eller i hjem, hvor man gerne vil undgå overophedning på varme dage. Samtidig giver de også en vis afskærmning, så man kan få lidt mere privatliv.
Gør din markise smartere med det rette tilbehør
Når du har valgt den markisetype, der passer til dit behov, er næste skridt at overveje komforten. En moderne markise er meget mere end blot en dug; den kan blive en fuldautomatisk del af dit hjem. Motorisering er i dag standard for de fleste, hvilket giver dig mulighed for at køre markisen ud og ind med et enkelt tryk på en fjernbetjening. Men du kan tilmed tage skridtet videre med sensorstyring. En vindsensor kan automatisk trække markisen ind i kraftigt blæsevejr og beskytte din markise, mens en solsensor kan køre markisen ud, præcis når solen bliver for skarp.
For at forlænge de lune sommeraftener kan du desuden få integreret LED-belysning i markisens arme og tilknytte en terrassevarmer, der styres fra samme fjernbetjening. Du kan læse meget mere om de mange muligheder for tilbehør til din markise i vores guide.
Sådan sikrer du en lang levetid for din markise
En markise er en værdifuld tilføjelse til ethvert hjem, men det er sjældent den billigste investering til hjemmet. Derfor er det vigtigt at prioritere den rette pleje og vedligeholdelse, for så kan den nemt holde i årtier, hvis man har købt en markise af høj kvalitet.
Selvom moderne markiseduge er designet til at modstå det danske vejr, er det afgørende at give dem lidt opmærksomhed. Den vigtigste regel er aldrig at rulle en våd eller fugtig markise ind for en længere periode, da dette kan føre til jordslåethed og algevækst. Sørg for at fjerne blade, fugleklatter og andet snavs løbende med en blød børste. Skulle der opstå pletter, kan de oftest fjernes med lunkent vand og en mild sæbeopløsning. Undgå kraftige rengøringsmidler, da de kan beskadige dugens imprægnering. Stellet og de bevægelige dele har også godt af et årligt tjek, hvor de rengøres for snavs.
Få flere gode råd til vedligeholdelse af markiser og lær, hvordan du bedst passer på din investering.
Ønsker du at blive endnu klogere på markiser?
Hvis du ønsker at vide endnu mere om markiser, er du mere end velkommen til at kontakte os. Hos Udeliv Markiser står vi altid klar til at yde kompetent rådgivning, så vi i fællesskab sørger for, at vi finder den rette løsning til dig. Ring til os på 32 95 15 20 eller klik på knappen nedenfor.