Hos Udeliv Markiser kan du finde din næste markise

Markiser er en både praktisk og pæn investering, der giver skygge og beskyttelse mod både regnvejr og solens stråler. Men for at sikre, at din markise holder sig flot, funktionel og i god stand i mange år, er det vigtigt at vedligeholde den korrekt. Her får du 5 gode råd til, hvordan du bedst vedligeholder din markise.

Sørg for at holde markisen imprægneret

Selvom stoffet på mange markiser allerede er imprægneret fra fabrikken, kan det være en god idé at genbehandle stoffet med en vand- og smudsafvisende imprægnering, inden du tager markisen i brug for første gang.
En imprægnering holder heller ikke for evigt. Derfor er det også en god idé at gentage imprægneringsprocessen løbende. Generelt kan det anbefales at imprægnere din markise mindst en gang om året. Det øger både stoffets holdbarhed og hjælper med at bevare farverne længere.

Rengør markisens stof regelmæssigt

I takt med tidens tand kan støv, pollen, snavs og fugt samle sig i stoffet på din markise og føre til misfarvninger eller skimmel. Derfor er det vigtigt at rengøre markiser med jævne mellemrum. Dette kan gøres med en blød børste eller klud og lunkent vand med mild sæbe. Til gengæld er det vigtigt at undgå brug af kraftige kemikalier, da de kan beskadige stoffets imprægnering.
Når du er færdig med rengøringen, er det vigtigt at lade markisen tørre helt, inden den rulles sammen, så du forebygger mug og lugt. Derfor kan det også være en god idé at vælge en dag med godt vejr og tørvejr til rengøringen.

Smør bevægelige dele og mekanismer

Markisens arme, lejer og gear bør vedligeholdes for at sikre, at de fungerer let og støjfrit. Brug et egnet smøremiddel til metaldele, fx silikonespray eller let olie, og smør med jævne mellemrum, især før og efter sæsonen. Det mindsker risikoen for rust og slid. Har din markise en motor, er det desuden også vigtigt med jævnlig rengøring, service og at undgå overbelastning af motoren.

Vær opmærksom på dårligt vejr

Når der kommer kraftig vind, regn eller sne, er det vigtigt at få rullet din markise ind. De fleste markiser er nemlig ikke designet til at modstå hårdt vejr i udspændt tilstand, og gentagen belastning fra kraftigt vind og vejr kan føre til skader i både stel og stof. Noget, der i værste fald kan nedbringe din markises levetid gevaldigt.

Kontroller løbende for rust, skader og skavanker

Det er vigtigt jævnligt at undersøge din markise for mindre skader som revner, huller eller løse syninger i stoffet samt rust eller løse skruer i stellet. Mindre skader kan nemlig ofte udbedres hurtigt og billigt, så længe de bliver opdaget tidligt. Hvis du lader problemerne være eller slet ikke tjekker, kan det til gengæld føre til større og dyrere reparationer på sigt.

Vi hjælper med den helt rette markiseløsning

Ved at følge disse enkle råd kan du sikre, at din markise forbliver både flot og funktionel i mange sæsoner. Men hvis din markise alligevel trænger til udskiftning, hjælper vi hos Udeliv Markiser dig gerne med at finde den helt rette løsning.

Vi tilbyder et stort udvalg af markiser, der passer til både private hjem og erhverv, og kan altid skræddersy en løsning, der matcher netop dine behov og ønsker. Så uanset om du har brug for en klassisk markise, en terrassemarkise eller en specialtilpasset løsning til en café eller restaurant, står vi klar med både rådgivning og kvalitetsmarkiser.

Så kontakt os endelig på telefon 32 95 15 20 eller udfyld kontaktformularen, hvis du vil høre mere om mulighederne. Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Se seneste indlæg

Hvor stor skal en markise være?